Have højttalere
Solskin og forårsfornemmelser er snart over os, og med forårets komme,
er det nu tid til at overveje, om det er nu, du skal have musik i haven, på dine terrasser, ved poolen eller måske i dit orangeri?
Mulighederne er mange, men jeg har netop de højttalere til dit projekt, som du går og drømmer om, og jeg hjælper dig med, at finde de helt rigtige højttalere, alt efter hvad dine ønsker, muligheder samt budget tillader.
jeg har lavet rigtig mange have løsninger, alt lige fra et par indbygningshøjttalere i underbeklædning/loftet på terrassen, til det helt store og vanvittigt velspillende Sonance Landscape system, som er det absolut bedste på markedet, ingen over, ingen under……….
Der findes naturligvis også meget billigere løsninger, og en typisk lille installation, med en kraftig effektforstærker på 5 x 150W, 4 satellitter og nedgravede subwoofer koster ikke mere end 15.000,- inkl. kabler og montering (ekskl. Gravearbejde)
Jeg har i min egen have 2 forskellige systemer, med nedgravede subwoofere, diskrete satellitter rundt i mine bøgehække, rundt i mine blomsterbede, flot integreret, så ingen bemærker næsten hvor musikken kommer fra, medmindre jeg fortæller dem det, og det bedste og ikke mindst vigtige, jeg spiller aldrig højt, medmindre jeg holder fest, og så er mine naboer oftest med.
For der er ikke noget værre, end at naboen partout skal spille hele haven op, fra det gamle konfirmand anlæg, han har inde i stuen, det generer alle naboerne, kender vi alle ikke det?
Essensen i et godt have system, er at du hører musikken der hvor du er, og at musikken følger dig rundt i haven, så vil du have en virkelig god lydoplevelse, så kig forbi, så kan du selv se og høre, hvordan musik i haven bør være, for det handler ganske enkelt om komfort på et højt plan, og så det fede ved at være udenfor, hygge med gode venner, naboer og hygge sig sammen til god mad, vin men ikke mindst god MUSIK.